Velkommen til Hjørring Turistfart. Her på hjemmesiden kan du læse om de muligheder, som vi tilbyder for busrejser i hele Danmark, og vi giver tips og ideer til, hvordan du kan gøre busrejsen til en behagelig oplevelse for dig selv.

Forberedelser til busrejsen

Inden turen går afsted, har du måske lyst til at tjekke vejrudsigten eller på anden måde forberede dig. Læs her på siden om vores gode råd til budrejsen. Vi har ti nemme tricks til at gøre rejsen med bus til en dejlig oplevelse – det handler om alt fra god musik i ørerne til en god bog og måske et landkort, så du kan følge ruten, men vi triller ud ad landevejen.

Vi giver også en stribe gode tips til, hvordan du kan researche lidt inden din rejse, så du får valgt den rette busrejse. Der er rejser til både by og land, og det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvad man vil se, så man får valgt det rigtige rejsemål. Alt det kan vi hjælpe med her via denne hjemmeside – ligesom du selvfølgelig er yderst velkommen til at tage kontakt til os. Så vil vi hjælpe med at besvare dine spørgsmål, så godt vi kan.

En lang tradition

At rejse med bus har en lang historie i Danmark, og vi er stolte af at være en del af denne tradition. Vi bor i et land, hvor afstandene er begrænsede, selv om det kan virke, som om der er langt fra Vestjylland til København, og det har betydet, at det er nemt at komme rundt. Bussen blev tidligt en del af dette, og danskerne tog hurtigt busrejsen til sig som en del af både hverdag og ferie.

Siden 1950’erne har danskerne rejst på busferie, og busrejsen er som rejseform i kraftig stigning. Bussen konkurrerer på bedste vis med andre transportformer, og bussen er ofte den mest afslappende måde at komme fra by til by på. Når man har sat sig i bussens behagelige og ergonomiske sæde, kan man glemme alt om trafikken og anstrengende medtrafikanter – dem tager vores professionelle chauffører sig af, mens du kan nyde tiden i sædet og lave det, du har lyst til.

Har du husket kryds og tværs’en? Lydbogen? Eller smartphonen med dine playlister? Ja, så er du nok klar til en dejlig rejse med en af vores busser!

Hjørring Turistfart dækker hele landet med busrejser, som opfylder ethvert formål. Vi har både standardrejser, som du blot kan koble dig på, og specialrejser, hvor vi opfylder de særlige ønsker, som en forening, et plejehjem eller en virksomhed måtte have til en dejlig rejse med en af vore busser.

Kontakt os endelig, og vi er klar med råd og vejledning, så I får opfyldt jeres ønsker til en behagelig busrejse.